I Danmark er jeg født…

DSC00669

Jeg har lige besluttet mig for at lave min blog om (igen – se også HER) og skrive på dansk i stedet for på engelsk. Og eftersom jeg lige nu befinder mig i Danmark, syntes jeg, at det var meget passende starte med at skrive lidt om mit forhold til mit kære fædreland.

I Danmark er jeg født… men jeg har ikke hjemme her mere.

Det er 12 år siden, jeg flyttede fra Danmark og bosatte mig i Caribbean (sammen med min mand, Anders). Men vi kommer hjem til Danmark hver sommer og holder sommerferie, og det er jeg utrolig glad for.

Det er altid rart at komme HJEM, for uanset hvor længe jeg har boet i udlandet, så er Danmark altid mit hjem. Jeg tror det er meget normalt at tænke sådan. I mit hoved er Caribbean ikke mit HJEM – det er der jeg bor og der jeg tager tilbage til, men jeg omtaler det egentlig aldrig som mit hjem.

Når jeg er i Danmark er jeg her bare. Der er ikke det store behov for at fare land og rige rundt (som for nogle år siden) og lave alt muligt. Jeg fokuserer bare på at nyde at være her, at slappe af, besøge lidt familie og venner, gå/løbe ture langs stranden og læse danske bøger…og måske shoppe lidt.

Og så skal jeg unægtelig altid lige…

  1. Spise rugbrød, softice og måske en enkelt hotdog og en flødebolle
  2. Forbi biblioteket for at læse blade og låne bøger
  3. En tur i H&M, Tiger og Søstrene Grene
  4. Handle i Føtex og Netto
  5. Besøge kirkegården og de kære mennesker, som ikke længere er her

Jeg savner ikke Danmark mere – kun lige efter at jeg er rejst igen. I den første uge derefter kan jeg godt savne Danmark helt vildt.

Men så går det over, for så tager rutinerne, arbejdet og den daglige rytme fat på ny.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s